SOLGT – Butik på Amagerbrogade.
Amagerbrogade 212A st., 2300 København S
Fakta
Amagerbrogade 212A, 2300 København S
Butikslejlighed Til Salg – Overtages tom, nuværende lejer opsagt i forbindelse med salget.
Nyhed. Her er muligheden for nye rammer til din forretning med en god placering på Amagerbrogade. Med god strøm af kunder lige foran døren, enten gående, på cykel, eller kørende i bil. Butikken er beliggende ud til Amagerbrogade, med parkering lige udenfor døren.
De tætteste nabobutikker inkluderer en veldrevet kaffebar som nærmeste nabo, og derudover pizzeria og en lang række andre erhverv i begge retninger af Amagerbrogade.
Butikslejligheden anvendes i dag til liberalt erhverv, og har været anvendt sådan siden 2017. Lejer er opsagt til fraflytning pr. 30/04-2023.
Ejendommen er i god stand, og er renoveret inden for de seneste år, derudover har den en rigtig god planløsning.
Når du træder ind i Butikslejligheden fra gaden, træder du ind i ejendommens største lokale, hvorfra der er adgang til den bagerste del af lejligheden. Den bagerste del indeholder yderligere to rum med vinduer ud til ejendommens baghave. Der er adgang til kælderen via intern trappe, hvor man også finder et disponibelt rum i god stand.
Lejligheden indeholder et nyere åbent køkken, samt et rigtigt pænt toilet med bad. Der er fra den bagerste del udgang til ejendommens trappeopgang, og herfra adgang til baghave.
Ejendommen indeholder tre enheder, som fordeler sig på en erhvervsenhed. Derudover besidder den to yderligere boliger, hvor af erhvervs anparten er til salg. Ejendommen er opdelt i anparter.
Der er busforbindelser lige udenfor døren, samt metro indenfor behørig afstand.