1. sals lejlighed ledig for køber til foråret 2020

Til Salg – Sjældent udbudt Småhus på frederiksberg

Fakta:

  • Pris kr. 23.000.000
  • Afkast 2,55 %
  • Etageareal 577 m2
  • 1 lejlighed ledig for køber

Beskrivelse:

Til Salg – sjældent udbudt beboelsesejendom.

1 lejlighed ledig for køber fra forår / sommer 2020.

Nu udbydes ”Ellebo”, en 577 m2 klassisk palæejendom fra år 1900, som indeholder 3 store lejligheder samt kælder. Ejendommen er helt unik, og har en af de bedste beliggenheder på Frederiksberg.

Ejendommen har været igennem en nænsom og gennemgribende renovering siden den nuværende ejer overtog ejendommen.

Lejligheden i stueetagen på 154 m2 er æstetisk gennemrenoveret med materialer af højeste kvalitet og var oprindeligt tiltænkt den nuværende ejer. Lejligheden indeholder et køkken/alrum (Poggenpohl køkken og Gaggenau hvidevarer) med smuk karnap og udgang til stor ny terrasse, med nedgang til haven. I forlængelse af køkken/alrum befinder sig en stue med tilhørende suite/soveværelse med skydedøre. Der er yderligere et stort soveværelse og et åbent kontor samt stort badeværelse med 2 vinduer. Fra stuen er der, via ny trappe med glasværn, nedgang til en tilhørende del af kælderen på 100 m2, som ligeledes er fuldstændig renoveret og indeholder 3 disponible rum samt badeværelse og køkken, hvilket er tiltænkt som en ”teenager afdeling”. Der er stuklofter med indbygget spots (alle med dæmper) i stueplan og der er fyldningsdøre alle steder. Der er installeret centralstøvsuger og boligventilation.

Lejligheden på 1. sal på 145 m2, fremstår med smukke stuklofter, nymalet og er i yderst pæn stand. Med et badeværelse fra 2011, stue en suite, et køkken samt yderligere to værelser. Desuden er der et gæstetoilet i lejligheden.

Lejligheden på 2. sal er på 133 m2 og er gennemrenoveret. Lejligheden er indrettet med et stort køkken/alrum og stue ud i ét, hvilket giver en meget smuk og rummelig atmosfære. Herudover er der et soveværelse og to badeværelser. I lejligheden er der et ovenlysvindue og ni kviste (heraf fire altankviste), som udover at give et smukt lysindfald også giver en fremragende udsigt over Frederiksberg og helt til Bellahøj. Lejligheden giver desuden mulighed for, at den vil kunne indrettes med 3 yderligere værelser.

Kælderen, som også er fuldstændig renoveret, er på 145 m2 med god loftshøjde og er opdelt i to områder. Det ene område indeholder kælderrum til de 3 lejligheder som alle har en god størrelse. Den anden del er gennemrenoveret og istandsat som lejligheden i stuen, indeholdende 3 disponible rum, samt badeværelse og køkken. Der er egen indgang udefra samt adgang til stuelejligheden via intern trappe.

For- og baghave er nyanlagt med rullegræs, og der er ny belægning med nye dæksler til kloaksystemet, som er totalt renoveret. Om hele ejendommen er der opsat nyt smukt balusterhegn. Der er et nyt cykelskur med skiffertag, nyt haveskur og en garage med ny port og nye vinduer.