Hellerup Palæejendom opdelt i 2 ejerlejligheder samt ejerlejlighed på Østerbro. Samlet boligareal 727 m2.

Portefølje med 3  luksus ejerlejligheder beliggende i Hellerup og København Ø

Fakta:

  • Pris 34.750.000
  • Afkast 3,08 %
  • ROE 9,58%
  • Boligareal 727 m2
  • Palæejendom i Hellerup med 2 ejerlejligheder + luksuslejlighed på Østerbro

Beskrivelse:

Ejerlejlighedsportefølje med ROE afkast på 9,58 %

Unik mulighed for at erhverve en portefølje med 3 ejerlejligheder fordelt på to adresser.

Med hensyn til den ene adresse er der tale om en smuk palæejendom i Hellerup opdelt i to ejerlejligheder, således at man overtager selve ejendommen og frit kan disponere over, hvorvidt den forsat skal være samlet eller ej.

Den tredje ejerlejlighed er beliggende på Østerbro tæt på Langelinie og Østerport station.

Alle lejlighederne er fuldt udlejet efter reglerne om fri lejefastsættelse, hvorfor der ingen bekymringer er i forhold til lejeniveauet.

Callisensvej 36, 2900 Hellerup

Palæejendom er med to store herskabsejerlejligheder på hver ca. 300 m2, som er blevet konverteret til bolig i 2015, og er dermed udlejet efter reglerne om fri lejefastsættelse.

Lejlighederne og ejendommen er gennemgribende renoveret i 2015, herunder med nye vindue, fuldpudset facade og nyt ægte skifertag samt nye VVS- og elinstallationer. Renoveringen er udført med stor respekt for ejendommens mondæne udtryk og stil, hvilket blandt andet indebærer massive slideparket etc.

Ejendommen har en god placering, hvilket betyder at man får det bedste fra både Hellerup og Østerbro. Med placeringen i Ambassadekvarteret får man et unikt og eftertragtet kvarter, hvor børn og voksne stortrives i trygge rammer på de hyggelige villaveje med mondæne ejendomme og flotte omgivelser. Denne beliggenhed giver et roligt miljø tilbagetrukket fra den larmende by og med langt mere frisk luft omkring sig end resten af Østerbro. På Callisensvej får I derfor både en ejendom tæt ved vandet og Hellerup Strand samt lystbådehavnen, men samtidig også tæt på Strandvejens unikke handelsstrøg, spændende butikker og flotte omgivelser.

Desuden er der en sjælden nærhed til alt hvad en lejer kan ønske sig, f.eks. sports- og fritidstilbud, flere populære institutioner samt nogle af Danmarks bedste skoler, herunder internationale skoler. Der er kun 100 meter til offentlig transport via Hellerup Station og ejendommen ligger tæt på motorvejsnettet, hvorfor transportmulighederne er i top.

Pakhusvej 10, 8 sal. tv., 2100 Kbh. Ø

Østvendt ejerlejlighed med smuk udsigt fra 8. sal i “Fyrtårnet”, der sågar byder på elevator og egen p-plads i kælderen.

Fyrtårnet er en præmieret og beundringsværdig ejendom fra 2007 af arkitektonisk kaliber, der rejser sig på Pakhusvej i det spændende grænsefelt mellem det nye og det gamle Østerbro, Nordhavn, havnebassinet, Langelinie og Kastellet. En skøn beliggenhed der bringer særdeles mange kvaliteter med sig.

Det samme gør sig gældende for lejligheden, som befinder sig på 8. sal i ejendommen. Fra denne placering er I garanteret den mest fantastiske udsigt hver eneste dag. Forestil jer at nyde solopgangens gyldne nuancer, der rammer horisonten, eller betragte byens ikoniske vartegn fra jeres vinduespartier. Udsigten indeholder alt lige fra Kastellet, havnen, Marmorkirken, Operaen og sågar Øresundsbroen mod syd, til Oslobådens ind- og udsejling fra de 2 værelser mod nord.

Lejligheden disponerer over 124 m² og har et skønt og naturligt lysindfald samt ingen indbliksgener. I den store stue er der plads til både gæster såvel som madlavning, hygge og hverdagsaftener på sofaen.

Dertil kommer to lyse værelser og walk through closet samt et badeværelse i tidløst design med vaskesøjle og separat brusemiljø. Foruden badeværelset, er hele boligen kendetegnet ved de stilrene lyse parketgulve; selvfølgelig med gulvvarme overalt.

Der medfølger privat p-plads i parkeringskælderen og let transport op til lejligheden via elevatoren. Med hensyn til fælles arealer befinder der sig en hyggelig gård med legeområder, bænke samt flere fælles tagterrasser.