Butik 167 m2 med en beliggenhed alle kender i området.

Fakta:

  • Areal 167 m2
  • Leje pr. m2 kr. 1.800 + moms
  • Butikslokalet har de senest 20 år være anvendt til salg af møbler og indretning.
  • Stor synlighed og parkering foran døren.

Beskrivelse:

Butik/kontor med en unik beliggenhed og en ejendom alle kender.

Der er her tale om en butik med en yderst synlig placering og en ejendom som stort set alle de lokale fra hele oplandet til Rungsted kender.

Området i og omkring Rungsted havn bliver til stadighed brugt af flere og flere mennesker i Nordsjælland. Området bliver benyttet til en hyggelig frokost, en middag samt en hyggelig gåtur, herudover bliver det også benyttet til at dyrke sejlsport samt løb og cykling på strandvejen. Kort sagt er der en stor kendskabsgrad til beliggenheden og en masse trafik forbi vinduerne.

Butikken er godt indrettet med stort set alle m2 som brugbart salgsareal med tilhørende store vinduer hele vejen rundt. Dette giver både et godt lysindfald, men også en super præsentation af butikkens vare sortiment.

Butikken er delt op i 3 salgsarealer, med det største i midten samt yderligere 2 i forskellige størrelser placeret på hver side. Hovedindgangen er placeret i midten af butikken, hvortil der befinder sig endnu en indgang placeret på den ene side.

Placeret bagerst i butikken finder man køkken med spiseplads samt et toilet og et baglokale til kontor/pluklager.

Desuden er et ekstra plus ved denne beliggenhed, at der er et stort udenoms areal til parkering, hvilket også kan fungere som et alternativ til et open air showroom.

Der er mulighed for at leje 40 m2 separat lager i samme ejendom med nem adgang i jordplan.

N.B. Lejemålet kan ikke anvendes til nogen form for servering af kold eller varm mad og drikkevare.